Se video

Sådan bestiller du

Højkvalitets papirsugerør med logotryk

Med sin utroligt høje kvalitet og brede vifte af anvendelsesmuligheder, er vores papirsugerør perfekte til iskaffe, milkshakes, cocktails og meget andet! Har du en cafe,... Læs mere

Foretrukket af

Delivery HeroWeberPeter Larsen KaffeMercedesGordon Ramsay GrillAbsolut Vodka

...fe, juicebar eller skal du uddele prøvesmagninger på din alkohol? Så gør vores store udvalg af papirsugerør det nemt for dig at finde et miljøvenligt alternativ til plastiksugerør. Papirsugerørene giver dig også mulighed for at få dit eget logo på sugerørene, så du kan vise dig frem fra din bedste side over for dine kunder.

Vi har ikke kun fokus på at kunne levere det største udvalg, men det er samtidig vigtigt for os at kvaliteten er i top, så du med selvsikkerhed kan servere dine lækkerier uden at bekymre dig om, hvorvidt smagen af papir smitter af.

Garanteret 2 timers holdbarhed!

Vi kan garantere at papirsugerørene ikke begynder at opløses, såfremt de opholder sig i vand i mindre end 2 timer, og det samme gør sig gældende ved andre drikkevarer. Denne proces går imidlertid hurtigere ved alkoholiske drikke. Papirsugerørene er lavet i overensstemmelse med gældende fødevarelovgivning og er lavet af fødevaregodkendte materialer og farver. Yderligere er de 100% fri fra bly, klor og blødgørende midler.

Slå et ekstra slag for bæredygtigheden i din forretning

Der er ingen tvivl om, at klima og miljø har en høj prioritet hos virksomheder, forbrugere og politikere – og med rette! Det øgede fokus på plastiksugerør har resulteret i, at de i 2021 vil være forbudte at sælge i EU. Vi vil derfor gøre vores del af arbejdet for at gøre det nemmere for virksomheder at skifte fra plastiksugerør til papirsugerør.

Som følge af, at vi udelukkende samarbejder med producenter af papirsugerør i EU, sikrer dette en lav CO2-udledning under transporten. 

100 % komposterbare papirsugerør

Da vores sugerør er lavet af 100% papir- og fødevaregodkendt lim, er de bionedbrydelige og det tager således kun 6 måneder at nedbryde papirsugerørene i saltvand. Hvis papirsugerørene bliver indsamlet og sendt på kompostanlæg, tager det i stedet ca. 1-2 måneder. Du kan derfor med ro i sjælen købe dine næste papirsugerør hos Limepack.

Et væld af muligheder med papirsugerør

Vi er igennem de seneste par årtier blevet vant til at benytte plastiksugerør i de fleste sociale sammenhænge. Det være sig i drinken på diskoteket, i sodavanden til maden eller i den lækre milkshake fra iscaféen. Der er mange som tænker, at disse muligheder forsvinder ved et skift til papirsugerør, grundet mistanke om dårlig holdbarhed eller manglende muligheder for knæk på sugerøret. Vi kan fremstille de almindelige sugerør, men også lave dem med knæk, så de kan bruges i biografen uden problemer. Med vores papirsugerør behøver du ikke længere bekymre dig om hverken ringe holdbarhed eller mangel på muligheder. Vi kan med vores forskellige størrelser af sugerør sørge for en bedre oplevelse for dine kunder, når de nyder dine drikkevarer. 

Kan jeg få mit logo på?

Ønsker du at gøre dit brand mere tydeligt og have et gennemført udtryk i din forretning? Så er papirsugerør med dit eget tryk perfekt til formålet. Vi har mulighed for at lave op til to farver tryk på dine sugerør. Vi laver dit tryk, hvad enten du foretrækker mønster på dine papirsugerør eller er mere til det minimalistiske udtryk, hvor dit logo er ‘center of attention’. Du behøves ikke selv hyre en in-house designer, da vi mere end glædeligt hjælper dig med at lave dit design.

Hvilke farver kan jeg bruge i trykket?

Vi benytter os af 10 forskellige Pantonefarver, som giver dig en stor frihed i valget af dit tryk. Du kan vælge mellem navy-blå, proces-blå, azur-blå, grøn, gul, orange, rød, lyserød, violet og sort. Det lyder i første omgang af få farver, men vi har sjældent oplevet, at det har skabt udfordringer i forhold til at afbillede dit brand præcis, som du ønsker. Det bliver trykt på en hvid baggrund, som du stadig kan benytte som en del af dit udtryk. Det er dog ikke muligt at trykke hvid ovenpå en af de ovennævnte farver. 

Danmarks største udvalg af papirsugerør

Hos Limepack arbejder vi altid på at tilbyde største udvalg af kvalitetsprodukter til skarpe priser, og netop derfor tilbyder vi vores papirsugerør i 5 størrelser: ‘Cocktailsugerøret’ er 150 mm i højden og 6 mm i diameter, ‘Standard’ er 6 mm i diameter og 210 mm i højden, ‘Standard lang’ er 6 mm i diameter og 250 mm i højden, ‘Jumbo’ er 8 mm i diameter og 200 mm høj og vores ‘Jumbo lang’ er 8 mm i diameter og 250 mm høj. Vi tilbyder derudover to størrelser af papirsugerør med knæk, så du ligefrem kan ligge nede og nyde din drink. Vi har ‘den store’ udgave, som er 26 cm og knækker ved 20 cm, og ‘den lille’ udgave på 18 cm, som knækker ved 11 cm. Begge er de 6 mm i diameter.

Cocktail papirsugerør

Navnet indikerer det i sig selv, men vores cocktail papirsugerør, er med sin længde og tykkelse perfekt til cocktails i hotelbaren eller på den lækre cocktailbar på hjørnet. Grundet længden stikker sugerøret en smule op fra et standard cocktailglas, så du kan røre rundt i din cocktail med den uden behov for en rørepind. Vi har et stort udvalg af farver og design på sugerøret, som gør det muligt for dig at vælge netop det udtryk, du synes passer ind i din forretning. Vores mest brugte design er det helt sorte, da det giver et rustikt look og kan bruges i de fleste drinks.

Standard papirsugerør

Vores standard papirsugerør er mest brugt til sodavand, iskaffe eller andre læskedrikke, og de to forskellige længder gør, at de både kan bruges til store, mellem og små størrelser kopper. ‘Standard’-sugerøret passer til 240 ml- (8 oz), 350 ml- (12 oz) og 450 ml-kopper (16 oz). Ønsker du sugerør til dine 550 ml (20 oz)-krus skal du derimod op i størrelsen ‘Standard lang’. Den mindre tykkelse i forhold til ‘Jumbo’-sugerørene gør, at kunden indtager drikken i moderate mængder. Hvis du har spørgsmål til størrelsen af sugerørene og hvilke krus de passer til, kan du altid hive fat i os. Det er ikke kun størrelsen af sugerørene der kan variere alt efter behag. Vi kan også levere vores papirsugerør i 13 forskellige tryk, hvor tre af dem er sugerør med helt dækkende farver og de sidste 10 er lavet i forskellige striber. Det åbner op for en masse muligheder for at tilpasse papirsugerørene til din øvrige emballage.

Jumbo papirsugerør

Størrelsen jumbosugerør er beregnet til milkshakes, bubbletea og juice med frugtkød. Det skyldes at jumbosugerørene er en del bredere end dens ‘kolleger’. Den ekstra diameter gør det nemt at suge drikken op gennem sugerøret, så dine kunder får en kanon oplevelse første gang de smager på dine lækkerier. De almindelige jumbosugerør passer til kopperne i størrelserne; 240 ml (8 oz) og 350 ml (12 oz), hvorimod de lange jumbosugerør passer bedre til 450 ml- (16 oz) og 550 ml-krus (20 oz). Vores jumbo papirsugerør kommer i fire forskellige tryk, hvoraf alle er med stribet tryk i henholdsvis; rød, gul, grøn og navy-blå. Vi kan også lave dem i et specielt tryk eller sågar dit helt eget, hvis du måtte efterspørge dette.

Papirsugerør med knæk

Papirsugerørene med knæk er, grundet deres diameter, ligesom vores standardpapirsugerør primært egnet til sodavand, juice eller andre almindelige drikke. Størrelsen passer både til store og små kopper. Så hvad enten det er til giganten af en sodavand i biografen eller til en juice på caféen, så har vi størrelsen. Vi har mulighed for at lave sugerørene med knæk i et begrænset udvalg af standardtryk. De mest solgte standardtryk er, måske ikke overraskende, hvid og sort. Alternativ tilbyder vi dog også simple mønstre, som passer til dit ønske.

De skæve og anderledes muligheder

Det behøves ikke altid at være til de almindelige drikkevare, du bruger dine papirsugerør. Vi har haft nogle finurlige anvendelser af vores papirsugerør, hvor der f.eks. har været kunder, som har puttet chokoladeovertrukne jordbær for enden af sugerørene, mens de er blevet serveret i forbindelse med en milkshake. Da papirsugerørene er meget stærke kan de derfor sagtens holde til at man kan sætte noget på den ene ende, uden at de knækker på midten. Hvis du har en bar og/eller skal holde et fødselsdagsarrangement, er det også muligt at lave papirsugerørene om til et flag for fødselsdagsgæsterne. Det er næsten lige før, at det kun er fantasien, som sætter grænser for anvendelsesmulighederne.

Europæisk produktion

I Limepack har vi en tradition for udelukkende at samarbejde med europæiske producenter. Det gør vi for at sikre vores kunder en hurtig levering og skarpe priser. Vi kan således levere papirsugerør på blot 2 uger, og hvad endnu bedre er, at du udleder mindre CO2 under fragten i forhold til, hvis de blev sendt fra Kina. Hvis vi skal sende sugerørene direkte fra vores producent, har vi oplag på minimum 25.000 stk., men du er altid velkommen til at kontakte os og høre om vi har nogle på lager, så du ikke behøver at købe minimum 25.000 stk.

Hvordan bliver papirsugerørene lavet?

Det var nu man skulle tro, at vi ville skulle gennemgå en lang og indviklet proces, men det er faktisk relativt nemt at lave papirsugerør. Massepoduktionen af de første papirsugerør begyndte allerede tilbage i 1890, efter at opfinderen Marvin Stone 2 år forinden havde patenteret det. Han opfandt papirsugerørene ved at sno papirstrimler omkring en blyant og lime dem samme, så man kunne suge vand op af det uden at det lækkede, og netop denne måde at lave sugerør blev patenteret af ham.

Nu er der gået mere end 120 år siden Marvin patenterede denne måde at producere sugerør på, og ikke meget har ændret sig i produktionsmåden siden da. I dag har vi dog fået bedre produktionsudstyr, fødevaregodkendt lim og bedre bearbejdede papirstrimler. Kvaliteten af papirsugerørene vil derfor afhænge af hvor mange lag papir man ligger ovenpå hinanden og limens holdbarhed overfor drikkevarer. Producenterne vi arbejder sammen med omkring papirsugerør, smider tre lag af papir ovenpå hinanden, som de så snoer for at skabe maksimal holdbarhed og sikre, at de ikke blive bløde eller våde under brug.

Hvis du ønsker tryk på dine papirsugerør, vil papiret først blive trykt for dernæst at blive snoet. Dit tryk vil således ikke være lige på sugerørene, men se lidt mere rustikt og manuelt ud.

Fleksibel produktion af papirsugerør

Der er på denne måde tale om en ret fleksibel måde at producere sugerør på, da papiret bliver snoet rundt om en metalstang, som er tilpasset sugerørets diameter for derefter at blive skåret af i den ønskede længde. Har du derfor nogle specifikke ønsker angående størrelsen af dine papirsugerør, kan vi sagtens hjælpe med det.

Plastiksugerør vs. papirsugerør

Den primære årsag til at efterspørgslen på papirsugerør er eksploderet de seneste år, skyldes de klare negative miljøkonsekvenser som plastikken har på livet i verdenshavene. 

Det er svært at komme uden om de negative konsekvenser, som plastikken har på livet i verdenshavene. I den forbindelse anslår en gruppe forskere, at der ligger ca. 8,3 milliarder plastiksugerør og flyder på verdens strande. Her vil de blive liggende indtil vi fjerner dem, da plastik – i modsætningen til papir – ikke nedbrydes i naturen. Havde der været tale om 8,3 milliarder papirsugerør, ville disse i stedet tage ca. 6 måneder om at blive nedbrudt og således igen være en del af naturen.

Det kan dog være en smule sværere at sammenligne de miljø- og klimamæssige konsekvenser ved plastiksugerør kontra papirsugerør. Den indlysende fordel ved papirsugerørene frem for plastiksugerør er, at plastiksugerørene er lavet af olie, som er en begrænset ressource modsat papirsugerørene, som bliver lavet af træer som bliver genplantet.

Dog bliver der i forbindelse med selve produktionen af plastiksugerør udledt mindre CO2  end ved papirsugerør. Det skyldes, at der skal en del mindre energi til at forarbejde og forme olie end der skal med træ. Til udfærdigelse af papirsugerør skal træet fældes og derefter omdannes til papiruld for efterfølgende at blive støbt til papir, bearbejdet og slutteligt blive til et sugerør. Plastik bliver blot støbt af olien, hvorefter den opvarmes i forbindelse med bearbejdningen og produktionen af sugerørene.

Limepack | Få tilsendt en prøvepakke

Har du brug for prøver?

Få tilsendt en prøvepakke
Limepack | Få et tilbud

Søger du noget specielt?

Få et tilbud
Testimonials
4,9
110 anmeldelser