Se video

Sådan bestiller du

Papirsugerør engros med eget tryk

Et papirsugerør behøver ikke længere blot at være et sugerør. Lad dine sugerør være med til, at skabe en unik oplevelse for din kunde, når de nyder dine specialiteter. Da... Læs mere

Foretrukket af

Delivery HeroWeberPeter Larsen KaffeFirst HotelsGordon Ramsay GrillAbsolut Vodka

.... Da vores sugerør er lavet af papir, er det muligt at trykke præcis det design, du ønsker på dine sugerør, så det passer til netop dit brand.

Et gennemført design

Vi kender alle følelsen af at komme ind et sted, hvor der er med et gennemført koncept, og hvor der er tænkt over selv den mindste detalje – det giver altid en bedre oplevelse! Med vores papirsugerør får du endnu et ekstra es i ærmet middel, når du skal imponere dine kunder, og give dem et ekstra godt indtryk af dig og din forretning og sørge for, at de vælger jer frem for din konkurrent.

Kvaliteten i top, prisen i bund!

Er du også træt af, at dine papirsugerør opløses halvvejs gennem din drink? Fortvivl ej! Vi har efter lang tids søgen fundet frem til en producent, som kan leverer papirsugerør, der nemt kan tåle at blive brugt til mere end to drikke, uden de begynder at blive våde og porøse. Vi garanterer derfor papirsugerør, som holder i minimum to timer, uden de begynder at falde sammen. Ved spiritusholdige drikke kan denne proces dog risikere at ske hurtigere end to timer. Og servicér dine kunder med god samvittighed uden at bekymre dig om at indholdet begynder at smage af papir.

Alt det praktiske er klaret

Vi sørger for at have styr på alt det praktiske og lovgivningsmæssige, så du blot kan fokusere på at levere en god oplevelse. Alle vores papirsugerør med tryk opfylder europæiske standarder for emballage, der er i kontakt med fødevarer. Farverne, som bliver brugt, er neutrale i både lugt og smag. Endvidere er vores papirsugerør 100% fri for klor, bly og blødgørende midler.

Skarpt og genkendeligt tryk

Du har mulighed for at vælge mellem to trykmetoder til dine papirsugerør. Vi tilbyder enten tampontryk eller offsettryk. Forskellen på de to trykmetoder er stor. Ved tampontryk kan vi tilbyde op til 2 farver tryk på dine papirsugerør. Ved offsettryk tilbyder vi tryk med op til 4 farver. Farverne vi benytter os af er pantonefarver, hvor du har mulighed for at vælge mellem 10 forskellige farver. Vi har endnu ikke oplevet kunder, som har efterspurgt yderligere farver, og bliver det aktuelt kan farverne skaffes hjem på bestilling. Som standardfarver i vores sortiment tilbyder vi; navy-blå, proces-blå, vand-blå, grøn, gul, orange, rød, lyserød, violet og sort.

Farverne bliver påtrykt lag efter lag, hvilket sikrer at dit tryk kommer til at stå utrolig skarpt. Du kan derfor være sikker på, at dine papirsugerør kommer til at stå knivskarpt, så dine kunder husker dig fremover. Vi hjælper også helt gratis med at lave dit design, og sender dig naturligvis en billedfil med dit design til godkendelse, inden det bliver sendt i produktion. 

Hvordan bliver trykket lavet?

Tampontryk

Hvordan dine papirsugerør kommer til at se ud, afhænger i høj grad også af hvilken trykmetode, der anvendes i produktionen af dine papirsugerør. Det har dog ikke indflydelse på selve kvaliteten af trykket. Ved tampontryk kommer trykket først på efter at papirsugerørene er ”rullet” sammen. Det gør, at trykket kan blive lagt oven på 3 forskellige baggrunde, som er papirsugerør i fuldfarve, i hvid, sort og grøn. Fordelen ved at trykket først bliver påført efter papirsugerørene er rullet sammen, er, at trykket sidder snorlige på dem, og at du selv kan tilpasse det baggrundsfarven på sugerørene.

Offsettryk

Vi arbejder sammen med producenter af papirsugerør, som hele tiden udvikler og fornyer deres måde at producere og trykke dem på. Vi har derfor mulighed for at levere papirsugerør, som kan påtrykkes med offsettryk. Det karakteristiske ved offsettryk, er, at papiret bliver trykt inden det bliver rullet sammen til et papirsugerør og således følger trykket ‘snometoden’. Ligegyldigt hvor kunden kigger på dine papirsugerør bliver de eksponeret for dig og dit brand. Det giver et ret unikt og specielt udseende, men alligevel elegant. Du kan derfor være helt sikker på, at dit tryk står knivskarpt inden de bliver rullet til logo papirsugerør. Du får således komplet designfrihed.

Den bæredygtige løsning

Klima og miljø har efterhånden indtaget en vigtig position i lovgivernes, forbrugernes og virksomhedernes bevidsthed – og heldigvis for det! Som konsekvens har EU valgt at forbyde visse typer af engangsemballage fra 2012, herunder også plastiksugerør. Vi har derfor fundet en producent, som leverer papirsugerør i samme kvalitet, som du kender fra plastiksugerørene, men samtidig med, at de er miljøvenlige. Den producent vi samarbejder med, har sæde i EU, hvilket medfører mindre CO2-udledningen under transporten.

100% komposterbare papirsugerør

Som navnet indikerer er alle vores sugerør fremstillet af 100% papir og fødevaregodkendt lim. Det betyder, at vores papirsugerør er komposterbare, både i naturen og i komposteringsanlæg, omend nedbrydningen sker hurtigere i komposteringsanlæg. Således tager det 6 måneder før papirsugerør er nedbrudt i saltvand, mens der kun går 1-2 måneder hvis papirsugerørene ender på kompostanlæg. Som udgangspunkt bør papirsugerør naturligvis altid smides til skrald, og ikke smides tilfældigt i naturen, men du kan dog altid med god samvittighed bestille papirsugerør hos Limepack.

Stort udvalg af papirsugerør med dit logo

Vi arbejder altid på at kunne levere det største udvalg af papirsugerør med eget tryk, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi tilbyder tryk på dine papirsugerør i følgende 5 størrelser: 

  • ‘Cocktail-sugerøret’
    Højde: 150 mm
    Diameter: Ø 6 mm
  • ‘Standard’
    Højde: 210 mm
    Diameter: Ø 6 mm
  • ‘Standard lang’
    Højde: 250 mm
    Diameter: Ø 6 mm
  • ‘Jumbo’
    Højde: 200 mm
    Diameter: Ø 8 mm
  • ‘Jumbo lang’
    Højde: 250 mm
    Diameter: Ø 8 mm 
Cocktail papirsugerør med logo

Det er næppe nogen nyhed, når vi fortæller at denne størrelse primært bliver brugt til cocktails i mindre cocktailglas. De passer altså perfekt til baren i hotellobbyen eller den lækre bar med det store udvalg af cocktails. Længden på vores papirsugerør er lidt længere end glasset, hvorfor det også egner sig perfekt som rørepind, så du kan slå to fluer med et smæk. Du kan vælge mellem to baggrundsfarver på sugerøret: sort eller hvid.

Standard papirsugerør med tryk

Vores papirsugerør med logo i standardstørrelse er de meste anvendte af vores kunder. De bliver især brugt til sodavand, iskaffe og andre læskedrikke du ville indtage på farten. Det skyldes, at vi har to forskellige længder af almindelige standard papirsugerør med tryk. Du kan derfor anvende dem til 240 ml-kopper eller helt op til 500 ml-kopper, uden du behøver finde papirsugerør andre steder. Diameteren på sugerørene er den samme, som du kender den fra normale plastiksugerør – du kan altså som sædvanligt indtage din drik i moderate mængder. Ikke kun størrelsen, men også baggrundsfarven på dine sugerør, kommer i forskellige varianter, du kan vælge imellem. Som standardfarver kan du vælge mellem sort eller hvid. Er du i tvivl om størrelsen, og hvad der passer til sugerørene? Kontakt os telefonisk på: 60 16 30 40.

Jumbo papirsugerør med eget logo

Vores jumbo-papirsugerør er velegnet til milkshakes, bubbletea eller juice med frugtkød som følge af dens større diameter i forhold til standard- og cocktailsugerørene. Jumbosugerørenes noget større diameter gør det nemt for dine kunder at nyde mere tyktflydende væsker, som f.eks. milkshake, frappuccino osv. Papirsugerør i jumbostørrelse passer til kopstørrelserne: 240 ml (8 oz) og 350 ml (12 oz), hvorimod vores lange ‘jumbosugerør’ passer en del bedre til kopper i størrelserne: 470 ml (16 oz) og 590 ml (20 oz). Du kan glæde dig over, at vores jumbosugerør med tryk – ligesom de andre størrelser – også kommer i to baggrundsfarver, nemlig i henholdsvis hvid og sort. De større dimensioner på jumbosugerørene sikrer også, at dit tryk bliver en del større og opnår bedre eksponering.

Europæiske produktion

Hos Limepack samarbejder vi kun med de bedste producenter af fødevaregodkendt emballage i Europa. Det gør vi for at sikre vores kunder hurtig, skarpe priser og små oplag. Vi kan derfor levere dine papirsugerør med eget tryk på indenfor 5 uger. Korte leveringstider er også ensbetydende med kortere distancer – din garanti for mindre CO2-udledning under fragt.

Minimumsantallet af papirsugerørene med tryk, afhænger af om du vælger vores udgave med simpelt tryk eller fuldfarvetryk. Vi har et minimumsantal på 5.000 stk. ved simpelt tryk og et minimumsoplag på 35.000 stk. ved fuldfarvetryk.

Bag om papirsugerør med tryk

Hvis man ikke vidste bedre, ville man muligvis tænke at papirsugerør var en relativ ny opfindelse, grundet det store forbrug af plastiksugerør. Men det er faktisk ikke tilfældet, idet de papirsugerør første gang blev kommercialiseret i 1890, hvor produktionen blev sat igang. De var dog alle sammen af tvivlsom kvalitet, og blev derfor udskiftet i forbindelse med industrialisering til fordel for plastiksugerør. Dette valg har haft alvorlige konsekvenser for dyrelivet i verdenshavene. Derfor skifter hele markedet nu også tilbage fra plastiksugerør til papirsugerør, med håbet om at sætte en stopper for negative indvirkninger, det har haft.

Hvad med produktionen?

Da papirsugerørene først begyndte at blive produceret, skete det ved at lag af papir blev skåret i strimler og derefter snoet rundt om en stand, samtidig med at de blev limet sammen. Resultatet blev ét langt sugerør, som blev skåret af til at passe de specifikke mål. Måden vi producerer papirsugerør på i dag, minder meget om denne proces. Vi har dog fået adgang til bedre lim, tykkere papir og bedre produktionsfaciliteter. Det betyder, at det således er blevet nemmere at lægge flere lag af papir ovenpå hinanden, som sikrer holdbarheden af sugerørene. 

Hvad med trykket?

Det har været normalt i mange år, at tryk skete med standard tampontryk, som blev påført efter sugerørene var blevet rullet. Der er dog sket en stor udvikling inden for papirsugerør, hvilket i dag gør det muligt at trykke med offsettryk, hvor trykket bliver påført inden papiret endeligt bliver rullet sammen til et papirsugerør. Grundet forfinelse af trykprocessen kan du derfor med tryghed få logo på dine papirsugerør med tryk. 

Vi tilpasser dine behov

At papirsugerørene bliver produceret i lange emner, for derefter at blive skåret til, gør at længden af sugerørene er meget fleksibel. Sugerørenes diameter afhænger af diameteren på den stang, som strimlerne bliver snoet omkring. Det giver dig muligheden for at tilpasse papirsugerørene med tryk til de størrelser, du ønsker at servere. Det er dog en smule dyrere at tilpasse tykkelsen udenfor de normale størrelser, som vi tilbyder hos Limepack.

Hvad er den miljømæssige forskel på plastik- og papirsugerør egentlig?

Plastik versus papir er efterhånden et ofte debatteret emne, uanset om der er tale om poser, sugerør eller anden type af emballage. Men hvad er egentlig op og ned i forhold til de miljømæssige konsekvenser, som plastiksugerør har i modsætningen til papirsugerør?

Dyrelivet

Lad os starte med det helt åbenlyse – verdenshavene. En gruppe af forskere har anslået, at der ligger ca. 8,3 milliarder plastiksugerør og flyder på verdens strande, og eftersom plastik ikke nedbrydes i naturen, vil de forblive der indtil, de bliver fjernet af mennesker. Havde der omvendt været tale om 8,3 milliarder papirsugerør ville disse blive nedbrudt over en kort tidsperiode. F.eks. tager det 6 måneder med vores papirsugerør. 

Miljøet

Indvirkningen som plastiksugerørene har på miljøet, vil i et stort omfang afhænge af konsekvenserne, som de forskellige sugerør har på vores råstoffer. I den forbindelse har papirsugerør en stor indvirkning på skovene, da de jo skal fældes for at blive til papir, mens plastik bliver fremstillet af olie. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der er værst, men plastiksugerør må nok siges at være den største synder, da olie i dagens Danmark er en mere begrænset ressource end træ.

Klimaet

Det er primært i forbindelse med produktionen, at de to typer af sugerør udleder mest CO2. I den forbindelse har papirsugerørene en større effekt på klimaet end plastiksugerørene. Det skyldes, at papirsugerørene har en længere produktionsproces end plastiksugerørene. Ved papirsugerør skal træerne fældes, bearbejdes og laves til papir, før påbegyndelse af selve produktionsprocessen af papirsugerørene kan finde sted. Processen ved plastiksugerør er noget kortere, eftersom at de bliver støbt direkte fra olieekstrakt, det såkaldte Nafta.

Limepack | Få tilsendt en prøvepakke

Har du brug for prøver?

Få tilsendt en prøvepakke
Limepack | Få et tilbud

Søger du noget specielt?

Få et tilbud
Testimonials
4,9
136 anmeldelser