Flexotryk og alt omkring trykmetoden

Flexotryk er også kendt som flexografik som er en meget effektiv trykmetode for mere komplicerede tryk i store mængder. Grunden til at det primært er brugt til store mængder skyldes opstarts omkostningerne er højere end ved tampontryk og offsettryk. I denne artikel kommer vi til at gennemgå hvordan trykmetoden virker og sammenligne den med de andre trykmetoder. 

Hvordan virker den?

Flexotryk bruger trykplader til at lave trykket og trykket bliver overført direkte på genstanden via disse trykpladerne. Trykpladerne er enten lavet af fotopolymer eller gummi, da de så kan tilpasse sig overflade de skal trykke på og trykpladerne også vil vare i længere tid. Grunden til at det hedder flexotryk, er bare en references til de fleksible trykpladerne. 

De fleste flexo trykplader er lavet ved at bruge en direkte “computer-to-plate” teknologi. Først bliver de grafiske elementer graveret ind i trykplader med en laser og herefter er trykpladerne udsat for lys fra en UVA kilde på begge siderne af trykpladerne. Trykpladerne bliver herefter rengjort med vand, men andre materialer kan blive brugt, hvis vandet ikke virker effektivt nok. Når det er blevet vasket, skal den køles af og herefter bliver den udsat for lys endnu engang før pladerne kan bruges. 

Trykpladerne bliver så vedhæftet til cylindere i trykmaskinen, hver trykplade kan kun indeholde en farve, så antallet af farver i designet afhænger af antallet af trykplader. Trykprocessen kan både virke med CMYK og Pantone farver, men det bliver primært brugt med Pantone farver, da hver trykplade tilføre blækket for en specifik farve. Blækket der bliver brugt tørrer dog ret hurtigt, da da der er nogle cylindere som har til opgave at sørge for det blækket tørrer hurtigt. 

Blækken bliver tilføjet gennem cylinder der hænger sammen med trykpladerne. Cylinderne med blækken og trykpladerne bliver presset sammen gentagne gange for at overfører blækken løbende, og sørger for der ikke bliver overført for meget blæk. Der er også en anden cylinder som har til opgave at fjerne overskydende blæk fra trykpladerne. Det sikrer at der ikke bliver tilføjet for meget eller for lidt blæk i trykket, så kvaliteten bliver høj og designet i den ønskede opløsning. 

Det er cylinderne som sørger for at hele processen hænger sammen, da det er en cylinder som holder trykpladerne og det cylindere som sørger for at genstanden rykker sig gennem hele processen. Antallet af cylindere i maskinen afhænger af antallet af farver i designet. 

Hvad bliver det brugt til?

Flexotryk er brugt en del til at trykke på emballage og særligt når det kommer til plastemballage. Da trykmetoden er meget hurtigt og opstartsomkostningerne er højere end ved andre trykmetoder bliver den også brugt til at trykke på labels og andre mere “normale” tryk produkter. Vi arbejder sammen med et par producenter som bruger flexografisk tryk, når de som eksempel producere sandwichpapir i større mængder. Det er også den trykmetode som er mest brugt i den tekstile tryk industri, da trykket på tilføjet direkte på tøjet via trykpladen. 

Flexotryk vs offsettryk

Offsettryk og flexografisk tryk har mange ligheder: De er begge to nogle hurtige og effektive trykmetoder, som er gode til store oplag og de kan begge tilpasses til at bruge både CMYK og Pantone farver. Offset bruger dog oftest CMYK-farver. Offsettryk er dog bedre til at trykke billeder og mere høj resolution billeder. 

De to primære forskelle er: Det tager længere tid og omkostningerne til at lave trykpladerne til flexotryk er højere. Det andet er at flexotryk er en del bedre til at trykke på komplekse overflader såsom plastik og metal. Vil du vide mere omkring offsettryk, så har vi gennemgået hele processen i denne artikel.

Flexotryk vs Tampontryk

Flexotryk og tampontryk er de to trykmetoder der er mest brugt til at trykke på mere konvekse og skæve overflade såsom på plastikkrus og sugerør. De to forskelle er dog at Tampontryk kun kan bruge Pantone farver, hvor Flexotryk både kan bruge CMYK og Pantone farver. Det anden forskel er at tampontryk er forbeholdt små oplag og en ret langsom process ved større oplag, hvormod flexotryk er lavet til at kunne håndtere høje oplag. Du kan læse alt om tampontryk processen her.

Flexotryk vs letterpress

Flexotryk er en af de mest brugte trykmetoder i emballageindustrien, hvormod letterpress primært bliver brugt af tryk entusiaster. Letterpress bliver primært brugt til meget små oplag og meget specialiserede tryk ved for eksempel “embossed” tryk. Letterpress processen er ikke særlig god til at trykke på andre overfladen end papir, hvor flexotryk er meget justerbar til forskellige underlag. Tryk kvaliteten af letterpress metoden er også ret lav, men det giver ofte et mere autentisk udtryk. Hvis du vil lære mere om letterpress, har vi gennemgået medtoden her. 

Flexotryk vs rotogravure

Flexotryk og rotogravure har primært det tilfælles at de begge bliver brugt til at trykke i store oplag. De er brugt i meget forskellige industrier. Flexotryk bliver primært brugt i emballageindustrien og særligt når det gælder plastemballage. Rotogravure er mere brugt til at trykke på papir og luxuriøse tekstile produkter. Rotogravure er ikke en særlig udbredte trykmetode, og det skyldes de meget høje opstartsomkostninger forbundet med trykpladerne. Trykpladerne kan dog holde til at trykke mange millioner af det samme design. begge trykmetoder kan bruge CMYK og Pantone farver, men de bruger begge som standard Pantone farver. Hvis du vil vide mere om Rotogravure tryk, kan du læse vores artikel om emnet her. 

Flexotryk vs digitaltryk

Flexotryk og digitaltryk har ikke meget tilfælles, de er ofte modsætningerne når det handler om trykmetoderne. Digitaltryk er godt til små oplag, da det ikke bruger trykplader og benytter CMYK-farver. Flexotryk benyttes dog til store oplag, da trykpladerne kan genbruges mange gange. Den store forskel er dog at digitaltryk kun kan trykke på papir, så kan flexotryk tilpasses nærmest alle overflader. Du kan lære mere om digitaltryk her.