fbpx
keyboard_backspaceTilbage til bloggen

Letterpress trykmetoden – trin for trin

Af Steffen Andersen · 13. maj 2020

Letterpres trykmetoden er den ældste trykmetode, og den var opfundet tilbage i 1450. Trykmetoden var udbredt meget bredt blandt aviser og andre store printere, indtil offsettryk blev opfundet. Det betyder at processen ikke er særlig udbredt i dag, da processen er ineffektivt sammenlignet med andre processer. Trykmetoden er stadig ret manuel og bliver mest brugt til at producere mere “vintage” produkter og produkter der bliver tilpassede under produktion. I denne artikel vil vi gå i dybden med hvordan processen virker og sammenligne det med de andre trykmetoder. 

Hvordan virker den?

Letterpress tryk bruger trykplader og de er nok det mest essentielle del af trykmetoden, da de overfører designet til genstanden som skal trykkes. Trykpladerne bliver lavet ved at gøre grafikken indtil litofilm ved brug af filmprocessor. Så bliver litofilm grafikken puttet over trykpladerne og tildækket med et vakum lag, og så lagt i maskinen der laver pladerne. Maskinen udsætter trykpladen og litofilmen for UV lys for at overfører grafikken til trykpladerne. Pladerne bliver herefter rengjort med vand og kølet af. Til sidst bliver de igen udsat for UV lys for at gøre trykpladerne hårde og stabile for trykprocessen. 

Letterpres tryk metoden laver normalt kun tryk i en farve, da trykpladerne kun kan bære en farve af gangen. Det betyder at hvis grafikken har mere end farve i den, skal trykpladerne skiftes, og papiret skulle køle ned manuelt inden den næste farve kan påføres. Det tager derfor en del ekstra tid at bruge flere farver i designet end ved bare at bruge en farve. Det er derfor næsten alle tilfælde at denne trykmetode bliver brugt med Pantone farver, men hvis det er et stort anlæg kan man også bruge CMYK farver. Det er forlænger dog ofte processen unødvendigt. 

Farverne bliver enten tilføjet direkte på nogle ruller eller til en flade jern plade, hvor disse cylindere ruller henover for at samle blækken op. Det er cylinderens job at påføre nyt farve på trykpladerne hele tiden og sørge for, at trykpladerne har den korrekte mængde blæk på sig. Så processen virker ved trykpladerne bliver tryk mod genstanden, og ind imellem det næste tryk, ruller cylinderen henover trykpladen med mere blæk, for at sikrer der er nok blæk på trykpladen. Herefter bliver genstanden sat til at køle ned og dette er ret tidskonsumerende. 

Presse effekten med letterpress tryk giver os en “debossing effekt”, som betyder at grafikken bliver presset ind i papiret. 

Hvad bliver metoden primært brugt til?

Da processen gør at trykket kommer til at se mere vintage og gammeldags ud, er processen ofte brugt til konvolutter, gavekort og visitkort. Trykprocessen bliver nærmest kun brugt til at trykke på papir, da trykpladerne ikke har særlig nemt ved at tilpasse sig mere konvekse overflader. Trykmetoden bliver også brugt en del af privat personer, som har investeret i trykmetoden til hjemmet.

Letterpress vs tampontryk

Trykmetoderne er ret lig hinanden, da de begge virker via en pressemekanisme, nogle af forskellene er:

Hvis du vil vide mere om Tampontryk kan du læse mere her. 

Letterpress vs offsettryk

Letterpress og offsettryk har kun det tilfælles, at de begge primært kun bruges til at trykke på papir, så lad os kigge lidt på forskellene. 

Du kan læse mere om offsettryk i denne her artikel. 

Letterpress vs flexotryk

Letterpress og flexotryk har ikke særligt meget tilfælles, og de bliver brugt til forskellige formål, så lad os kigge på forskellene og lighederne:

Hvis du vil vide mere omkring flexotryk, har vi lavet en gennemgang af trykmetoden her.

Letterpress vs Rotogravure

De er begge to ikke nogle særligt udbredte trykmetoder, og de nok de mindst brugte trykmetoder helt overordnet set. Men lad os tage et hurtigt kig på forskellene og lighederne:

Du kan lære en del mere om rotogravure trykmetoden i det her indlæg vi har skrevet om metoden. 

Letterpress vs digitaltryk

Når man sammenligner digitaltryk og letterpress, er det værd at tage med i overvejelserne, at man sammenligner den ældste trykmetode med den nyeste. Her er dog noget af hvad de har tilfælles og ikke har tilfælles:

Hvis du vil vide mere om digitaltryk, kan du læse vores indlæg her. 

Content- og marketingansvarlig hos Limepack

Alle blogindlæg arrow_forward
Gå til Limepack
Følg os på