Engangspapkrus, genanvendelige plastikkrus og keramikkrus?

Gennem årene har der været en stigende, og ikke mindst tiltrængt diskussion, om engangskrus’ miljøvenlighed. I dette blogindlæg sammenligner vi papkrus, genanvendelige plastikkopper og keramiske kopper for at undersøge deres individuelle miljøpåvirkning og vurdere deres egnethed til forskellige lejligheder.

Vi fokuserer primært på den energi, der bruges til at lave hver type kop og antallet af genbrug, der kræves til et genanvendeligt krus for at opnå lavere energiforbrug pr. brug end et engangskrus. Derudover vil vi se nærmere på livscyklussen af ​​kopper og hvorvidt denne påvirker koppernes miljøvenlighed.
For at kunne poste dette blogindlæg har vi lavet en hel del forskning og brugt forskellige kilder, der vil blive præsenteret i løbet af artikel. Du kan finde de fulde kildehenvisninger i slutningen af ​​artiklen.

Hvordan laves de forskellige typer kopper?

De keramiske kopper er for det meste lavet af opvarmet ler. Ler kommer fra jorden og er normalt udvundet nær vandløb og floder. Leren transporteres derefter til produktionsfaciliteterne til keramiske kopper og skal derefter blandes med forskellige andre råstoffer som kvarts, feldspat og vand. I det videre forløb formes leret til en kop og opvarmes derefter flere gange (afhængigt af hvilken kopform, der ønskes). Opvarmningen kræver meget energi. [1] (Ref.)

Genanvendelige plastikkopper er ofte lavet af polypropylen (PP). Plastik består hovedsagelig af naphthaolie, der ud over hydrogen og andre kulstoffer, er en af ​​de fraktioner af olie, der produceres under raffinering. I processen kaldet polymerisering kombineres monomerer såsom ethylen og propylen til dannelse af polymerkæder. Disse bliver i sidste ende til plastik. Plastik, der anvendes til genanvendelig plastik, er termoplastisk. Dette er definitionen af ​​plast, der blødgør, når den opvarmes og hærder igen ved afkøling [2] (Ref). Efter denne proces transporteres plasten til et anlæg, hvor termoplast laves til plastikkrus ved brug af sprøjtestøbning.

Papkrus er lavet af træspåner. Spånerne forarbejdes til træflis og pulveriseres til papir. Derefter påføres et tyndt lag PLA- eller PE-plast for at gøre papiret vandtæt. Det coatede papir transporteres derefter til producenter, som laver tryk på papiret, hvorefter det foldes det til en kopform og sluttelig samles bunden i [3] (Ref).

Hvad siger forskningen?

Lad os prøve at sammenligne de forskellige kopper. Det gør vi under inddragelse af professor, Martin B. Hocking, som analyserede energiforbruget af henholdsvis engangs- og genanvendelige kopper i 1994 [4] (Ref), som er den nyeste forskning lavet på området.

En keramisk kop kræver 14,1 MJ (14,100 KJ) per fremstillet kop. En genanvendelig plastikkop kræver 6,3 MJ (6,300 kj) per fremstilling og 0,5 MJ (500 KJ) per fremstillet papirkop. Som det fremgår af ovenstående, forbruger den genbrugelige kop meget mere energi i produktionen. For at tydeliggøre det yderligere kan man altså stille det op på følgende måde: Et plastikkrus skal bruges 12 gange i bedste fald for at være lige så effektiv som en papirkop. Et keramisk kaffekrus kræver 28 anvendelser i forhold til en papirkop.

Dertil kommer den energi, som vaskemaskinen bruger. Som Martin B. Hocking antyder, bruger en almindelig vaskemaskine, som kan købes i butikkerne, mellem 80 og 120 KJ for at vaske en enkelt kop under opvasken af den samlede omgang bestik/service. Årsagen til den høje KJ-emission ved vask af en enkelt kop er den energi, der forbruges ved opvarmning og afkøling af vandet. En kommerciel vaskemaskine har en vaskecyklus, en skyllecyklus og opvarmer vandet til en temperatur på 80 grader celsius. [5] (Ref) Vi bør selvfølgelig tage højde for, at analysen blev gennemført i 1994, hvor folk endnu ikke havde de mest energieffektive kommercielle opvaskemaskiner. Det betyder naturligvis ikke, at kommercielle opvaskemaskiner i dag bruger lidt energi i vask, men snarere at den energi, som forbruges kan variere fra maskine til maskine. Dette gælder også for værdierne nævnt i denne artikel.

Udover at overveje spulingen skal vi også overveje forskellen mellem den anvendte energi og den energi, der forbruges i kraftværker for at beregne den energi, der kræves af opvaskemaskinen. Effekten af ​​kraftværker varierer fra land til land og fra energikilde til energikilde. Tager vi Tyskland som eksempel, taler vi om 6 hovedkilder til energiproduktion. (REF) [6] Det gennemsnitlige kraftværk i Tyskland leverer 60% af energien fra brændstof, som det forbrænder – iberegnet vedvarende energi. Vi skal således dividere den vaskeenergi med 0,6, hvilket resulterer i en større mængde forbrændt energi, som forbruges til vask af genanvendelige kopper. Ved at dividere 80 KJ energi fra opvaskemaskine med 0,6 når vi til et energiforbrug på 133 KJ for at rengøre en kop.

Hvis vi medtager disse beregninger i det foregående eksempel, skal en genanvendelig plastikkrus bruges mindst 17 gange og en keramisk kop bruges 38 gange for at være lige så energieffektiv som en papirkop.

De anvendte værdier for de enkelte teknologier er de mest optimistisk tilgængelige på det samlede marked. Dette betyder, at KJ-værdien er variabel og således yderst afhængig af produktionsvirksomhedens effektivitet eller mangel på samme. Vi skal, som allerede nævnt, også tage hensyn til, at værdierne af analysen af ​​Martin B. Hocking er fra 1994 og således ikke er generaliserbar.

Hvad er koppens livscyklus?

Energiforbruget af engangsartikler og genanvendelige kopper afhænger også af, hvordan de bliver genbrugt eller anvendt til biomasse som energikilde.

En kasseret keramisk skål har ingen genbrugsværdi. Ved korrekt genanvendelse bliver den keramiske kop knust og derefter anvendt til at producere isolering og andre materialer. Såfremt plastikkrus sendes til genanvendelse af plastik og såfremt papkrus bringes til forbrændingsanlæg frem for lossepladser, har de en såkaldt brugbar energigevinst. Dvs. at de kan genbruges til at producere ny plast eller brændes til at producere varme eller elektricitet, hvilket reducerer behovet for andre begrænsede energiressourcer som olie eller kul. De genanvendelige plastikkrus har en genanvendelig energi på 2364 kJ for hver kop, hvilket udgør lidt over en tredjedel af produktionsomkostningerne. Papkrus har en genanvendelig energi på 166 kJ for hver kop, hvilket ligeledes svarer til en tredjedel af produktionsomkostningerne.

Når man fratrækker den genanvendelige energi, medfører dette et energiforbrug på 3936 kJ pr. krus for et genanvendeligt plastikkrus og 383 KJ pr. krus for et papkrus. Energiforbruget til keramiske kopper forbliver det samme.

Det anslås, at indsamlingen af plast på genanvendelsesområdet er forbundet med energiomkostninger på 0,28-0,40 kJ pr. gram og 26,7 kJ pr. gram [7] Man går ud fra, at lignende energiomkostninger gør sig gældende i forbindelse med genbrug af papir. Denne ligning afhænger endvidere af vægten på den pågældende kop. Et genanvendeligt standard plastikkrus vejer 75,4 gram pr. krus og vores papkopper vejer 9,34 gram pr. kop.

Hvis vi lægger tallene sammen for energiforbruget ved henholdsvis produktion, anvendelse og genbrug af koppen, når vi til det resultat, at den genanvendelige plastikkop forbruger  5971 kJ i løbet af dens livscyklus, mens en papkop forbruger 635 kJ under i løbet af sin livscyklus. Vi bør naturligvis kun genbruge kopperne, hvis energiomkostningerne kan holdes lave. I nogle lande som for eksempel Danmark bliver papkrus ikke genanvendt af to årsager: For det første er der ingen genanvendelsessystemer til rådighed, for det andet er der ingen papkrus, som kan bruges til biobrændstof og således klassificeres som en genanvendelig energikilde.

Konklusion

Tallene i denne artikel afhænger af energiomkostninger i produktion, transport og bortskaffelse af kopperne. Alle disse alternativer varierer fra land til land. Som generel retningslinje kan man fastslå, at engangskrus er bedst egnede til situationer, hvor man – som navnet indikerer – ønsker at bruge dem en enkelt gang eller to. Genanvendelige kopper er derimod nyttige i kontorer og til brug i hjemmet, da de – ligeledes antydet i navnet – kan bruges op til flere gange.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andre overvejelser, så send mig en e-mail til steffen@limepack.com eller ring til mig på +45 30 69 21 89. Jeg hjælper dig gerne med at finde yderligere oplysninger eller andre forespørgsler.