Universet rundt om plastikkrus

En af de materialer som er mest omdiskuteret når det kommer til emballage. Det skyldes at der er mange holdninger til om hvorvidt plastik er godt eller dårligt miljøet og hvor bæredygtig et materiale det er. One of the materials that are really discussed when it comes to packaging is plastic. Because of that, there are a lot of beliefs about whether plastic is good or bad for the environment and how plastic is made. 

Vi hos Limepack tilbyder et par forskellige plastik emballage løsninger, da det er et af de mest holdbare materialer som eksistere. Det gør selvfølgelig at vi også er en smule mere biased ift. fordelene og ulemperne ved plastik produkter. I dette bogpost har jeg prøvet at samle alle de forskellige spørgsmål som relatere sig til plastikkrus. Så vi gennemgår både hvordan plastik og plastikkrus er lavet og de forskellige typer plastik. Til slut snakker vi også nærmere om bæredygtigheden af de forskellige plastik typer. 

Hvordan bliver plastik lavet?

Måden hvorpå plastik er lavet afhænger en del af hvilke type plastik der bliver brugt i plastikkrusene. Så vi starter med at gennemgå de tre forskellige typer plastik der bliver brugt til at lave plastikkrus. De forskellige typer af  plastik betyder også meget på hvilken indflydelse de har på miljøet(vi går i dybden med bæredygtigheden senere). De tre typer af plastik er PET, rPET og PLA plastik. 

PET plastik

PET står for polyethylene terephthalate, som er den mest normale type af plastik. Den er særligt brugt til flasker og mere fleksible plastik materialer, da det kan blive brugt til at producere ret tynde produkter, men stadig have en høj holdbarhed. Det er også muligt at indsamle PET plastik og bruge det til rPET. Det er det mest brugt materiale til at lave plastikkrus, da der er stort udbud af det, og det ligeledes godkendt til at være i kontakt med fødevare. 

Plastikken er lavet af Naphtha olie, som er en fraktion af råolie, som er fremstillet gennem raffineringsproces, hvor olien bliver splittet til Naphtha, Hydrogen og andre olie fraktioner. Olie extraktet Naptha bliver så til PET plastik gennem en proces kaldet Polymerization. Processen tilsætter ethylen og proplylen for at forme polymerkæder, som er hvad PET plastik i realiteten af lavet af. 

rPET plastic

rPET står for recycled polyethylene terephthalate, og det er den mest brugte type af genanvendt plastik, det skyldes at holdbarheden af PET plastik gør det meget nemt at genanvende og stadig have en høj kvalitet. Genanvendt plastik bliver et mere og mere udbredt plastik materiale, der er flere virksomheder der skifter deres produkter fra at består af normal PET plastik til rPET plastik. Dette er særligt industrier såsom entreprise, hvor flere vinduer bliver lavet af rPET plastik.

Når PET plastik produkter er blevet sorteret, så bliver materialerne hakket ind til meget små partikler kendt som plastflager, det minder om papir pulp. Renheden og hvor godt disse plastflager er bevaret, og hvor godt de bliver vasket og renset for bakterier bestemmer kvalitet af den genanvendte plast. Før rPET plastikken er tørret og gjort klar til produktion af prodtuker, gennemgår det en proces som fjerner forureninger som ikke var smeltet tidligere. 

PLA plastik

PLA er en forkortelse for PolyLacticAcid, som er en form for bio-plastik. PLA plastik er det mest brugte bio-plast materiale for særligt emballage og fødevareemballage. Det bliver langsomt mere udbredt i andre produkter grupper, da det bliver kaldt bio-plast. Vi gennemgår senere hvor bæredygtigt materialet i realiteten er. Vi kan som eksempel lave både vores papkrus og plastik krus i PLA plastik. En af de primære problemer med PLA plastik er, at udbuddet af det er en del lavere end efterspørgslen for det, derfor er priserne også en del højere for PLA end PET og rPET plastik. 

PLA plastik er polyester prodceret af plantebaseret materialer såsom majsstivelse eller sukkerrør. Når man bruger dette til at producere PLA plastik er der et par step, som det skal gennemgå. Materialerne gennemgår en process som hedder “wet milling”, hvor stivelsen bliver separeret fra resten af ekstrakterne som bliver trukket ud af plantematerialet. Stivelsen bliver derefter mixed med syre eller enzymer og til sidst bliver det varmet op. Majsstivelsen bliver så til D-glucose, som så går gennem en fermenteringsproces, som gør at det bliver til Lactic Acid. 

Hvordan bliver plastikkrus lavet?

Når det kommer til plastikkrus og hvordan plastikkrus er produceret, er der en forskel om det er engangs- eller genanvendelige plastikkrus. Du kender måske også genanvendelige plastikkrus, som hårde plastikkrus. Type af plastikkrus har ikke kun inflydelse på produktionen, men også deres bæredygtighed og hvad de bliver brugt til. 

Plastikkrusene er lavet gennem en proces som kaldes “injection molding”, hvor plastik materialet er blandet med forskellige kemikalier og hældt ind i en skabelon for plastikkrusene, som bestemmer størrelser og tykkelsen. 

Injection molding processen starter med rå-materialet, som bliver sat i en maskine som bliver kaldt en “hopper”. Denne maskine blander langsomt plastikken med andre materialer som skal blive til slut resultatet. Når materialerne er blevet mixet bliver det hældt ind i skabelonen, og når det har den rigtige tykkelse og størrelse, bliver det i skabelonen og køler af. Så har du formen og størrelsen, nu skal plastikkrusene bare langsomt varmes op igen og have fjernet urenhederne i overfladen. 

Det der influere om plastikkrusene er lavet som engangs- eller genanvendelige afhænger af skabelonen som producenter bruger. Dette er stadig et ret stort set-up for producenten, hvilket også er grunden til at producenter enten specialisere sig i at lave engangs plastikkrus eller genanvendelige plastikkrus. 

Tryk på plastikkrus

To-go drikkevare er blevet en større del af vores, og det bliver også en del af mange flere cafeers, juicebarer og andres udvalg. Hvorfor det er også er blevet mere vigtigt for at kunne differentiere sig fra sine konkurrenter. Tryk på plastikkrus er en perfekt måde at gøre det, og det er muligvis også den nemmeste måde at gøre det, da cafeen allerede skal bruge plastikkrus. Vi hjælper en del kunder med at få tryk på deres plastikkrus, og vi arbejder sammen med lidt forskellige producenter, som har forskellige trykmetoder for dem. Vi gennemgå de forskellige trykmetoder for plastikkrus, det er flexo-tryk, offsettryk, tampon tryk go digitaltryk. 

Tampontryk

Tampontryk er den mest brugt trykmetode for plastik og særligt plastikkrus i mindre oplag. Det skyldes at Tampontryk er rigtig god til at trykke på mere konvekse overflader, såsom et plastikkrus. Tampontryk metoden virker som en stempel effekt, hvor blækket er taget direkte fra trykpladerne og placeret oven på en fleksibel silikone pude også trykt ovenpå plastikkrusene. Grunden til at tampontryk ikke er særlig udbredt i andre produktkategorier skyldes at det er besværligt at lave et samlet tryk som dækker hele overfladen, så det er bedst til at lave tryk et bestemt sted. 

Flexo-tryk

Flexografisk tryk er den mest brugt trykmetode for tryk på overflade af konvekse plastemballage i større oplag. Dette er på grund af de høje omkostninger af trykpladerne og opsætningen af trykpladerne, da der skal opsættes en til hver farve. Den flexografiske trykmetode virker med ruller, som bliver rullet direkte på plastikkrus for at påføre trykket, som sikre en hurtig og billig trykmetode. Trykpladerne er lavet af plastik og de er meget nemme at skifte, hvorfor de kan trykke meget store oplag uden at skulle skiftes. 

Offsettryk

Offsettryk er den mest brugt trykmetode når det kommer til at trykke store oplag. Trykmetoden er særligt brugt til magasiner, aviser og andre produkter som skal have det samme tryk på i en høj volumen. Offsettryk teknologien bruger trykplader lavet af aluminum som så overfører trykket til gummi “tæppe”, som ruller trykket på produktet. Offsettryk er høj sandsynligt den mest effektive trykmetode, men det giver samtidig det mest akkurate farve afspejling. Dette er også grunden til at mange plastikkrus producenter vælger denne trykmetode, da et helt dækkende tryk vil være meget akkurat også på konvekse overflader. 

Digitaltryk

Når det kommer til platikkrus, har vi ikke noget kendskab til eller har mulighed for at finde ud frem til producenter, som kunne lave plastikkrus med digitaltryk som trykmetoden. Dette skyldes primært at digitaltryk som metode bruger CMYK-farver, og teknologien for at trykke CMYK farver på plastikkrus ikke er tilgængelig i dag. Hvis digitaltryk var tilgængeligt for plastikkrus, ville det hjælpe på at sænke minimumsantallet og startomkostningerne ville falde samtidig, da omkostningerne for trykplader er næsten ikke eksisterende. 

Farver brugt på plastikkrus

Tryk på plastikkrus kræver selvfølgelig at der er nogle farver, som kan blive de trykt på plastikkrus. Så i det følgende vil jeg gennemgå Pantone farver og hvorfor det kan bruges på plastikkrus. Du undrer dig muligvis over hvorfor vi ikke kan trykke med CMYK, men det simple svar er at måden farverne bliver kombineret på, gør det umuligt at trykke på plastikkrus på nuværende tidspunkt. 

Pantone farver

Grunden til at Pantone farver er den eneste farveskala som kan blive trykt på plastikkrus, skyldes at Pantone farverne ikke bliver mikset når trykket bliver påsat. Da Pantone farveskalaen består af 1867 specifikke farver, bliver den enkelte farve tilføjet direkte i det område hvor de er påtænkt i designet. Grunden til at farverne ikke kan blive mikset når det bliver trykt på plastikkruset, skyldes at de er transparente og hvis de bliver mikset vil trykket bliver meget uklart. Dette er også grunden til at du skal betale pr. farver du ønsker i designet på plastikkrus. 

Hvordan bliver plastikkrus transporteret?

En af de ting som betyder mest når man køber plastikkrus og måler bæredygtigheden af plastikkrusene, er leveringen af plastikkrusene og hvordan de bliver transporteret. Plastikkrusene kan bliver transporteret på mange måder, og valgt af transport afhænger ofte af hvor travlt kunden har. 

Plastikkrus bliver normalt transporteret med lastbil eller fragtskib afhængig af hvor de er produceret. Noget emballage bliver også sendt med fly, så det kan nå en deadline, og efterhånden som fragtfly bliver mere udbredte, kan du ofte sende pakke rundt om jorden på et døgn. Vi kender dog ikke til noge plastikkrus producenter, som sender deres plastikkrus med fly. Vi går derfor ikke i dybden med co2 udledning ved at fragte plastikkrus med fly. Det er dog værd at bemærke at co2 udledningen af at transportere noget med fly end med lastbil er 3-5 gange højere, og ved fly skib mod fly er det 11-15 gange. 

Bare lige for at illustrere dette, har jeg nedenfor vist hvor meget co2 de forskellige transportmidler udleder. Måleenheden er gram pr. ton af fragten og pr. kilometer transporteret. 

Fly (average cargo B747) – 500g

Lastbil – 60g to 150g

Tog – 30g to 100g

Skib – 10g to 40g

Om plastikkrusene er sendt lastbil eller skib afhænger normalt af om plastikkrusene er produceret i Asien eller i Europa. Så lad os bruge som eksempel at vi skulle levere nogle plastikkrus i Tyskland og vi har en producent i Kina og en anden producent i Grækenland. Afstanden fra Hong Kong til havnen i Hamborg er 22737 kilometer med både, hvor mod afstanden fra midten af Grækenland til havnen i Hamborg er 2502 kilometer. 

For at lave denne beregning vil vi skulle først tage afstanden som skibet eller lastbilen har rejst, vægten af fragt og modellens specifikke udledningsfaktor. Lad os sige at plastikkrusene vejer 1 ton, bare for at bruge et nemt nummer. Vi ganger så 2502 kilometer med 1 ton, og det bliver så 2502 ton-kilometer. Herefter skal vi så gange udledningsfaktoren med ton-kilometerne, og lad os så sige at lastbilen udleder 90 kilogram co2 pr. ton-kilometer. (90 x 2502). Dette er så 225.180 gram co2 for transporten af 1 ton plastikkrus med lastbil. som så er 

Skib for 22737 kilometer er 0,568 ton co2

Lastbil for 2505 kilometers er 0,225 ton co2

Grunden den lange distance som skibet skal dække under transporten, udleder den mere co2 under transporten. Afstanden skal dog kun være 40% mindre også ville den ikke udlede mere co2 under transporten end lastbilen. De fleste plastikkrus er dog produceret i Asien og sendt med skib til Europa. Vi oplever dog at flere og flere vælger Europæisk produktion pga. de kortere leveringstider. 

Hvad bliver plastikkrus brugt til?

Som jeg allerede har gennemgået en gang er der to typer af plastikkrus, når de skal bruges til to-go drikkevare. Det er genanvendelig- og engangs plastikkrus. De to typer af plastikkrus bliver normalt brugt forskellige situationer. 

Engangs plastikkrus

Engangs plastikkrusene er normalt brugt til mere åbne event, hvor folk kan sidde rundt på græsset. Engangs plastikkrusene bliver selvfølgelig primært brugt til to-go drikkevarer fra cafeer, juice-barer eller en milkshake fra isbaren. Plastikkrus er transparent hvilket gør det nemt, at vise drikken som er inde i. De er også meget holdbar og de kan derfor både blive brugt til alkoholiske og ikke alkoholiske drikkevare. 

Engangs plastikkrus kan nogen gange også ende med at konkurrere med genanvendelige plastikkrus, når arrangøren af et event skal vælge hvad de skal bruge. Det gælder særligt til festivaller eller to-dags events, hvor deltagerne kan være meget dårlige til at bruge genanvendelig plastikkrus, og det derfor ville være bedre og nemmere at bruge engangs plastikkrus. 

Genanvendelig plastikkrus

Genanvendelig plastikkrus kommer i to forskellige typer. Den ene af typerne er til sodavand og alkoholiske drikke, da den stadig er en form for transparent. Den anden type er brugt til varme drikke såsom kaffe og te, da nogle af krusene er lavet med et sleeve til at beskytte kunderne fra brænde deres hænder. 

De transparente genanvendelig plastikkrus bliver mere brugt i lukkede områder, såsom en forlystelsespark. Her kan de forskellige butikker således bruge de samme plastikkrus, og det vil på den måde være nemt at genbruge og indsamle dem.

De genanvendelige plastik kaffekrus er også primært brugt i mere lukkede omstændigheder, men det er oftere messer og professionelle indendørs arrangementer. De bliver dog ligeledes også brugt forbrugere til at tage deres morgenkaffe med på turen til kontoret. Der er også flere større kontorer som har genanvendelige plastik kaffekrus, da medarbejderne skifter meget rundt mellem arbejdsstationerne, og de så nemt kan tage kaffen med. 

Hvad er mest bæredygtigt?

Når det handler om miljøvenlige produkt, og sikre at produkter bliver mere bæredygtigt, så er fokuset ofte på nedbrydelighed og genanvendelighed. Vi glemmer ofte den store indflydelse co2 udledningen under produktionen har på bæredygtigheden af et produkt. I denne sektion kommer vi til at dykke lidt i dybden med co2 udledningen af genanvendelige og engangs plastikkrus under produktionen. 

I denne artikel som vi har fundet om dette emne, sammenligner den engangskrus i pap og skum mod genanvendelige kopper lavet af plastik og keramik. Da undersøgelsen ikke sammenligner engangs plastikkrus med genanvendelige plastikkrus, så for at finde den tætteste sammenligning, har vi brugt skum engangskrus. Det skyldes at co2 udledningen under produktionen af de to materialer minder meget om hinanden. (Det er selvfølgelig ikke videnskabeligt godkendt)

Undersøgelsen konkludere at hvis vi tager co2 udledningen under produktionen og gennem deres livstid(vask af genanvendelig krus) ind i overvejelserne. Skal de genanvendelig plastikkrus genbruges 30 gange for at udlede lige så meget co2 some ved produktionen af engangs plastikkrus. (REF)

Konklusionen vil således være at, hvilken af de to løsninger som er mest bæredygtigt med henblik på co2 udledning, afhænger af hvor mange gange plastikkrusene bliver genbrugt. Tivoli i København har genanvendelige plastikkopper i deres park, og de siger at deres bliver genanvendt 6 gange før de forsvinder fra genanvendelses systemet. 

Hvordan er plastikkrusene nedbrydelige?

Hvordan og om plastikrusene er nedbrydelig, afhænger ligesom mange andre ting i dette indlæg om materialet de er lavet i. Der er dog kun en forskel mellem PLA og PET plastik, da rPET er lavet af de samme materialer som PET. Så vi splitter det op i to kategorier. 

PET and rPET

Desværre er PET og rPET ikke nedbrydelige i naturen, lige som det ikke kan nedbryde industriel kompost. Derfor er det vigtigt at PET og rPET bliver indsamlet og smidt, og hvis muligt bør det sendes til genanvendelse. Det sker dog ofte at PET og rPET bliver brændt og brugt som energikilde i stedet for. 

PLA 

PLA er ligesom PET og rPET ikke nedbrydeligt, hvorfor at kalde det bionedbrydeligt plastik virker underligt. Men PLA palstik er nedbrydeligt i specielle industrielle faciliteter, og PLA plastikken kan kun blive nedbrudt i disse faciliteter. Det skyldes at de skal holdt ved den samme temperatur og blandet med nogle specielle kemikalier i mindst 60 dage, og så vil de begynde at nedbryde. Det er derfor lige så vigtigt at PLA plastik bliver indsamlet og sendt til de korrekte faciliteter.

Der er dog to problemer med det. Det første er at disse industrielle komposterbare faciliteter ikke er særligt udbredt, og de eksistere primært i Storbritannien. Det andet problem er at sorterings steder ikke kan se forskel på om plastikkrusene er lavet af PLA eller PET plastik, og hvis PET plastik kommer i samme industrielle kompost, kan det ødelægge hele nedbrydningsprocessen. (REF)

Hvad med genanvendelse af materialer?

Den perfekte måde at gøre plastikkrus og plastik materiale mere miljøvenligt, er ved at sørge for mere plastik bliver genanvendt og brugt til nye produkter. Det sikrer både at der ikke bliver brugt mere olie i produktionen, men det samme bliver genanvendt. Det sikrer ligeledes at der udledes mindre co2 under produktionen af plastik, da vi ikke skal pumpe nyt olie op fra jorden. 

Genanvendeligheden af materialer afhænger af hvilket materialer plastikkrusene er lavet af Du vil hurtigt kunne spotte at der er en del ligheder mellem de forskellige materialer, både med hvordan det er genanvendeligt, men også hvad der gør det besværligt. 

PET

Som du måske allerede har gættet ift. PET plastik, så kan det genanvendes. Der er dog et par tilfælde, hvor det er mere besværligt at gøre. Dette gør sig gældende, hvis plastikken er blevet brugt til fødevaremballage, da det kræver en anden genanvendelse proces når de har været i kontakt med fødevare. Det skyldes at det kræver mere rensning af bakterier, og kvaliteten af plastikken kan derfor hurtigere svækkes. PET plastikken fra fødevare vil normalt ende med andet PET plastik, men genanvendelse af PET plastikken afhænger således af hvor godt det bliver sorteret mellem almindelig plastik og fødevare plastik. 

Den bedste måde at sikrer at mere PET plastik bliver genanvendt er ved at gøre det muligt, at sortere PET plastik der har været i kontakt med fødevare i en skraldespand og resten i en anden skraldespand. Det sikrer at de bliver sendt til den rigtig genanvendelse. 

rPET

Når det kommer til nedbrydelig af rPET plastik er det, det samme som PET plastik, men rPET plastik kan kun genanvende op til 9 gange. Når rPET plastik har været genanvendt mere end 9 gange, vil plastikken ikke være i høj nok kvalitet og derfor er der ingen efterspørgsel efter dette. 

PLA

PLA plastik kan blive genanvendt som ved PET plastik, der er dog et par problemer, som kan komplicere genanvendelses processen for PLA plastik. Den første ting er at PLA plastik ikke er et lige så holdbart materiale som PET plastik, vil slut resultatet af PLA plastik ikke være særlig holdbart og efterspørgslen er derfor lav for det. Den anden ting er at PLA plastik ikke kan blive genanvendt i samme proces som PET plastik, da det ville ødelægge enzymerne i PLA plastik, så det ikke kan blive lavet til et produkt. (REF)

Måden at få mere PLA plastik genanvendt er ved at sætte op et nemmere sorteringssysten, og sikrer at de forskellige plastik materialer er sendt til genanvendelses faciliteterne. Disse genanvendelses faciliteter er dog ikke særligt udbredt i Europa for PLA plastik. 

Hvad er de nye innovationer?

Innovationer i plastikkrus industrien omhandler primært den miljømæssige indflydelse de har. Dette giver også mening ift. at efterspørgslen efter størrelse, kvalitet og minimum antal i ordre, ikke ændrer sig blandt kunderne. 

rPET plastikkrus

rPET plastik som et materiale for fødevare emballage er ikke særligt udbredt, da producenter har haft svært ved at få det til at lave op til de sundhedsmæssige standarder for fødevareemballage. Men grunden bedre rengøringsmetoder har gjort det muligt at rense den genanvendte plastik fra tidligere kemikalier og bakterier. Det gør at flere plastikkop producenter bliver godkendt til at bruge rPET i deres produktion af plastikkrus. Vi samarbejder med den eneste producent i EU, som kan lave plastikkrus af rPET plastik, deres standard plastikkrus er i 50% rPET, men de kan lave 100% rPET plasitkkrus i større oplag. 

En af de andre innovationer indenfor plastikkrus handler ikke om bæredygtighed, men omkring trykmetoden. Det skyldes at mange producenter prøver at skifte deres plastikkrus til at blive trykt med offsettryk i stedet for flexo- eller tampontryk.

Den sidste innovation som vi kender til er, at nogen plastproducenter arbejder på og vil komme til at arbejde på de næste mange år, er hvordan man kan lave plastik som kan nedbrydes i naturen. Vi kender ikke til nogle producenter af plastik, som har kunne knække koden. Du skal dog ikke få dine håb alt for højt op, da det kan tage lang tid.

Vores forslag til innovationer

Som vi har gennemgået i de tidligere afsnit, er en af de primære innovationer inden for plastikkrus og plastik fødevareemballage, at det er lavet af 100% genanvendt plastik. Vi synes selv at dette er fantastisk initiativ, og vi kommer til at samarbejde med vores producenter om at gøre dette muligt. Vi tror dog at en af de vigtigste ting som der skal fokuseres på, er på statsligt niveau. 

Da plastikkrus ikke kan nedbrydes i naturen eller på skraldepladser, er den bedst ting at gøre for miljøet i forhold til plastikkrus ville være en bedre indsamlings og sorteringssystem. Hvis de gjorde dette, kunne de fokusere på at få sendt plastemballage som kan genanvendes til genanvendelse, og resten af det skal så sendes til affald og blive brændt som biomasse og producere energi. 

Vi tror også på et mere initiativ, som skulle forbedre sorterings process ville kunne forbedre den miljømæssige påvirkning fra plastikkrus. Vi ville foreslå at man skulle lave et label/mærke, som alle plastikkrus skulle have på sig. Det er vigtigten at labelen ikke variere fra land til land, da producenterne så kan strømline deres produktion og hurtigt implementere det. Labelen skulle specificere hvilken type plastik, som kruset er lavet af. Det ville gøre at det var nemt for sorteringssystemer, at sørge for plastikemballagen bliver sendt til den rigtige genanvendelse.