fbpx
← Tilbage til bloggen

Behold den røde tråd – Uanset størrelse

Af Steffen Andersen · 15. september 2022

Når man designer emballage og generelt laver designs, som kommer til at blive brugt på tværs af forskellige produkter og platforme, så er der ikke noget vigtigere end at være konsekvent på tværs af designsne. I den følgende artikel kommer jeg til at bruge papkrus som eksempel, da vi hjælper en del virksomheder med at lave papkrus i forskellige størrelser.

Der er forskellige måder at skabe sammenhæng på tværs af størrelser, så jeg har valgt at vise fire forskellige til gange. Når det handler om designtilgange helt generelt, er der ikke noget rigtigt eller forkert. Men der er nogle regler man kan overholde for at skabe en form for sammenhæng i sit design, som gør at du bliver husket.

Du tænker måske allerede hvad det er, der kan skabe denne form for sammenhæng, som jeg taler om? Lad give dig et lille hint; det er ikke altid logoet der skaber sammenhængen.  Lad os tage et kig på det første eksempel fra Rifugio Italia.

Rifugio Italia

Rifugio Italia er en italiensk kaffebar, som tilbyder fire forskellige slags af deres kaffe, te og så videre. Når de har lavet designet til alle deres størrelser, har de valgt den “nemme” løsning – at have alle de samme designs på alle størrelserne. Dette er også sådan størstedelen af de virksomheder, som vi arbejder sammen med, vælger at gøre. Dette skyldes at designsne matcher på tværs af kopperne, og så behøves man ikke være konsekvent kreativ på tværs af designsne.

Selvom dette bliver set som den “nemme” og “simple” måde at få et sammenhængende design på tværs af størrelserne, så gør denne designtilgang netop det vi ønsker – nemlig at kunder ikke forveksler dig med et andet brand.

115 ml

 

240 ml

350 ml

450 ml

 

Golden Soul

Golden Soul er en tøj- og smykkebutik i Østrig, som også tilbyder deres kunder en kop kaffe. De ville gerne have et meget rent design til deres papkrus, men de har samtidig valgt bruge forskellige skrifttyper på de to størrelser. Det med at have et sammenhængende design, sker ikke kun når man bruger det samme design på tværs af platforme. Det kan også bare være at have de samme nøglefarver som baggrund, som er præcis hvad Golden Soul har valgt at gøre for at skabe sammenhæng.

Det er selvfølgelig ikke den eneste del, som giver sammenhæng i begge designs, da de også har deres logo på begge sider af koppen. Men når det kommer til at skabe sammenhæng, så er fokus på den part, som gør at personer binder kopperne sammen.

Ta’ et kig på Gold Souls to størrelser af papkrus.

240 ml

350 ml

Koek&Co

Koek&Co er et bageri i Holland, som laver forskellige slags brød og kager. De er virkelig gode til at tage billeder af deres produkter og ville gerne fremvise deres produkter på kopperne. Det har resulteret i, at de har fået to forskellige designs på deres tre størrelser. I de to designs har de brugt to billeder som deres baggrund. De har skabt sammenhæng i deres design ved at have deres logo i midten af koppen og enten have brød i toppen eller bunden.

Følgende eksempler er en god måde at vise hvordan man kan have forskellige baggrunde og elementer. Men det er stadig tydeligt for enhver, at papkopperne er fra det samme firma.

240 ml

350 ml

450 ml

Elstermühle

Elstermühle er et tysk kafferisteri, som skulle bruge kopper til deres kaffe og når de skulle på messer. De har fået to forskellige størrelser af kopper, den ene til en almindelig kop sort kaffe og så en kop til cappuccino. I deres normale branding er de rigtig gode til at differentiere deres forskellige designs på deres kaffeposer og andre trykte materialer. Det gav derfor god mening, at det også skulle være temaet for deres papkrus.

I de to designs har de valgt at gøre fuglen i deres logo til det primære objekt, som binder de to designs sammen. Baggrunden på begge størrelser er godt nok hvid – men da der er så mange elementer i designet, så “gemmer” de baggrunden.

Jeg synes at den måde, som Elstermühle har lavet deres design, er en god måde at vise hvordan sammenhæng kan blive skabt på, mens man bruger få af de samme elementer. Men de har brugt de samme farver i baggrunden og elementer, og så har de fået et element til at skille sig ud på begge kopper.

240 ml

350 ml

 

Content- og marketingansvarlig hos Limepack

Alle blogindlæg →