Universet omkring papkrus
Af Steffen Andersen · 21. marts 2020
Der er mange ideer og tanker om hvordan papkrus er lavet, og hvilken indflydelse de har på miljøet. I dette indlæg vil jeg gennem gå alt fra hvordan papir bliver lavet til hvordan papkrus bør afskaffes.
Dette papkrus vil også gennemgå spørgsmål som, er papkrus genanvendelige? I slutningen vil vi også gennemgå nogle af de innovative ideer som sker i papkrus industrien.
Jeg vil også tale om hvordan du kan få mere miljøvenlige papkrus.
Hvordan bliver papkrus lavet?
Hvordan bliver papir lavet?
Størstedelen af mad, drikkevare og snacks er serverede i papir emballage og det er sikkert at papir spiller en stor rolle i vores daglige liv. Nedenfor vil jeg gennemgå processen for hvordan papir bliver til.
Papirmasse
Når træerne er fældet bliver træerne fjernet for bark, og herefter bliver de lavet om til træstykker. Disse træstykker bliver til papirmasse ved at gennemgå en mekanisk presse/hakke proces. Papirmassen bliver så puttet ind i en anlæg der koger massen i en kemisk blanding af natriumhydroxid og natriumsulfid under meget høje temperature.
Presse processen
Her vil den resterende del af papirmassen komme igennem en process hvor det bliver slåede og presset. I løbet af dette bliver mange materialer tilføjet såsom titaniumoxid, tilsættelsen af dette vil bestemme kvaliteten af papiret. Efter processen vil hele papirmassen vær tør og klar til at blive til papir.
Papirmasse til papir
Papirmassen bliver lagt og fodret ned på masken, hvor massen presses af en række ruller for at hjælpe med at fjerne vandet fra det. Når vandet er fjernet fra massen bliver papiret delt ud en serie af dampende cylindere, som skal hjælpe med at fjerne det resterende vand.
Massen bliver herefter viklet omkring store hjul, hvor det bliver lavet så tynd som man ønsker papiret. Papiret kan yderligere afsluttes ved at passere gennem et kar med en form for belægningsmateriale for at modtage en belægning, som kan børstes på eller rulles på. Denne belægning kan for eksempel være plastik til, når man fremstiller papkrus.
Typer af papir brugt til papkrus
Når du skal lave papkrus, kan papiret som er brugt til at producere dem kan have forskellige certifikater, som kan have indflydelse på prisen, bæredygtigheden og arbejdsvilkårerne. I det følgende vil jeg fortælle kort om forskellen mellem normal papir, FSC certificeret papir og FSI certificeret papir.
Papkrus fra normalt papir
Det primær rå materialer der bliver brugt af papkrus producenter er træ, som er en vedvarende ressource. Papiret brugt til normale papkrus kan komme fra skove over hele verdenen såsom Amazonskoven. Det kan dog også være træ fra skove, som lever op til FSC standarder, men som ikke er godkendt af organisationen eller er blevet, men har valgt at sælge det uden for FSC mærknings ordningen. Processen for at træerne bliver til papir er den samme som beskrevet ovenfor – Og senere vil jeg forklare om de forskellige former for belægning af papkrusene.
Kopper fra FSC® papir
Når et produkt eller papir siger at det er FSC certificeret betyder det at hele processen for at lave dette produkt er blevet FSC certificeret. Det er altså både producenter, distributør og leverandører som er FSC certificeret. Virksomheder som ønsker at sælge FSC produkter, skal følge nogle regler og procedure lavet af FSC organisationen. FSC organisationen har således 10 principper som skovene skal leve op til, dette indebære blandt andet at der ikke må blive fældet flere træer end der bliver plantet.
I Europa er 92,2% af skovene administreret af Europæisk papir producenter er certificeret af FSC eller andre skov certificeringsprogrammer. I Europa er 72% af alt brugt papir sendt til genanvendelse og 90% af alle nyhedsbreve er trykt på genanvendt papir.
FSC har 3 forskellige labels som er trykt på deres produkter og de hedder FSC 100%, FSC recycled og FSC mix.
FSC 100%
Dette betyder at træet kommer 100% fra FSC certificered skovbrug.
FSC recycled
Dette betyder at papiret kommer fra genanvendt FSC papir.
FSC Mix
Dette betyder at papiret kommer fra et mix af genanvendte FSC materialer og ny producered papirmasse, som er FSC certificeret.
Der er en del af spændende fakta omkring FSC organisationen og om denne industrien. Hvis du vil vide mere omkring FSC certificeringer og FSC organisationen, så kan du læse mere om det her. Det vil give dig et godt indblik i hvordan de arbejdet for en mere bæredygtig papirproduktion.
Vi er fSC certificeret under FSC® C132484, SCS-COC-005763-BC.
FSI papir
FSI står for Fibre Sorting, Inc. de har været i papir produktion industrien i 27 år og de har arbejdet for at certificere produkter som er lavet af 100% genanvendte materialer. FSI bruger altså derfor 100% genanvendt papir som deres primære rå materiale, og de arbejder derfor sammen med papir producenter om at skaffe materialerne i det. I Limepack vi tilbyder vi ikke nogle papkrus, som er lavet af FSI certificeret papir.
Hvordan er kopper lavet fra papir
Når produktionen af papir er færdig, bliver papiret transporteret til forskellige faciliteter og industrier med forskellige formål, og en af dem er at lave papkrus.
Papkrus kan enten have tre eller fire stadier for at deres proces er færdig – Hvor mange stadier de skal igennem afhænger af om de skal have tryk på eller ej. Hvis de skal have tryk på, så bliver de først trykt herefter skåret ud og foldet indtil papkrus. Dette er også grunden til at få trykker på allerede foldet papkrus.
Når papkrusene er blevet trykt vil de blive skåret ud i bøjede skabeloner, som herefter bliver sendt i en foldningsmaskine. Denne maskiner folder papkrusene, og ruller toppen af koppen så man kan tage en tår af koppen. I det sidste step bliver bunden sat på kopperne, og bunden bliver forstærket for, at de ikke falder ud. Hvis du gerne vil have et større indblik i processen af hvordan man laver papkrus, kan du se denne video.
Tryk på papkrus
Mange papkrus bliver også brugt med formål at skabe reklame for virksomheden. De kan derfor både have trykket af den lokale kaffebar, eller virksomheder som skal på messe. Der er forskellige trykmetoder, og hver af dem har sine fordele og ulemper.
Offsettryk
Offsettryk er en af de mest brugt trykmetoder for papkrus og særligt ved produktionen af større oplag. Den primære udgift ved denne trykmetode er klichéen. Intet er manuelt i denne trykmetode, og det sikrer at kop nummer 1 og kop nummer 1 million ligner hinanden. Det er en effektiv proces og det giver god priser, og priser falder med antallet man bestiller.
Tampontryk
Tampontryk svarer til en ‘stemplings’ -proces, hvor blækket er taget fra en ætset metal plade og placeret på en fleksibel pude og senere stemplet på det produkt, som skal trykkes. Tampontryk er kendt for at være en meget fleksibel trykmetode, og kan derfor nemt trykke på konvekse overflader.
Flexo tryk
Flexografisk tryk er en moderne version af bogstavs trykning, og det kan bruges til at trykke på nærmest alle overflader såsom papir, plastik, metal osv.. Fordelene ved flexo tryk er at det kan trykke meget hurtigt, og derfor mange enheder i minuttet. Ulemperne er dog at klichéen er meget dyr og at opsætningen af klichéen tager meget lang tid i sammenligning med andre trykmetoder.
Digital tryk
En af de mest normale og effektive metoder for at trykke billeder eller dokumenter i fuld farve på papir er digital tryk. Det er således også den trykmetode man kender fra sin egen printer i hjemmet. Mange aviser bruger denne trykmetode da den er hurtigere og billigere når det kommer til at trykke aviser som skal være klar til levering dagen efter. Digitaltryk er fantastisk til tryk af mindre oplag, da man ikke skal bruge trykplader.
CMYK og Pantone farver – Forskellen
CMYK og Pantone farver er de mest brugte farvekombinationer, og de har hver især nogle unikke kendetegn, som gør dem gode i forskellige situationer. Nedenfor vil vi gennemgå nogle af forskellene mellem de to farveskalaer, hvis du vil vide mere om dem kan du læse videre her.
CMYK
CMYK er det bedre valg hvis projekt ikke kræver meget specifikke farver, og hvis du ønsker at have mange farver i det samme design. CMYK fungere ved at fire af farver på fire plader er lavet så en med cyan(blå), magenta(lilla), yellow(gul) og black(sort). Disse farver kan blandes på tværs af hinanden uden nogen ekstra omkostninger, så om du ønsker en farve eller syv farver i designet, så vil det koste det samme.
CMYK farver bliver nærmest kun brugt til at trykke på papir, da de mindre præcise i farvekombinationerne end Pantone farver. Men det gør dog at det er lettere at samle flere designs i samme produktion for at mindske omkostningerne.
Pantone farver
Pantone farver har mere præcise farver og er det bedre valg, hvis dit brand har nogle helt unikke farver som I ønsker i jeres design. Pantone farver har altså mulighed for at producere mere unikke farver, som er tættere på det man kan se digitalt. Pantone skalaen har mere end 1800 forskellige farver, og de er lavet med 13 standard pigmenter som giver meget unikke farver. Det primære problem med Pantone farver er, at man skal betale ekstra pr. farve man ønsker i sit design. Pantone farver er den mest brugte farveskala ved emballage, og særligt på plastik eller metal emballage, da farvekoderne er så præcise.
Coatingen på papkrus
Som jeg kort nævnte tidligere, så når man skal lave papkrus bliver der lagt et lag på papiret for at det kan holde til drikkevare. Denne coating kan blive lavet af forskellige former for plastik, og nu kan nogle papkrus også laves uden plastik coating. Nedenfor vil jeg gennemgå de forskellige belægning, og hvad det betyder for deres livscyklus.
Papkrus med PE-plast coating
Først og fremmest er størstedelen af papkrus lavet med en lille belægning af PE-plast inde i koppen. PE-plast er lavet af Naphtha som er et ekstrakt af olie så denne form for belægning kommer altså fra en begrænset naturressource. Plastik belægningen er selvfølgelig lavet i overensstemmelse med Europæisk lovgivning om fødevarekontaktmaterialer.
Papkrus med PLA – Bio plastik
Som alle andre papkrus, har PLA papkrus også dette tynde lag af plastik inde i koppen. PLA plastik er lavet af plantebaserede materialer såsom sukkerroer, majs og sukkerrør.
Disse planter formales for at udvinde stivelse. Stivelsen fermenteres derefter for at fremstille mælkesyre. En kemisk proces omdanner mælkesyren til polymer, der kan gøres til pellets, der er kendt inden for industrien som harpiks. Dette bliver således til den PLA plastik, som bliver lagt papiret og danner denne coating.
PLA har et lavt smeltepunkt, så det er bedst egnede til kolde drikkevare som ikke er varmere end 40 grader celsius. Hvis der er behov for mere varme resistance er der behov for at tilføje kalk som stabiliserende materiale.
For at PLA produkter bliver nedbrydt tager det 3-6 måneder i et industrielle kompostmaskiner. Produktionen af PLA bruger 68% mindre fossile ressource end tradiotionel plastik.
Plastik-fri papkrus
Som nævnt tidligere er det også muligt at få papkrus som ikke er coated med plastik. Dette projekt kommer af at der var et stort pres for at forretninger og producenter skulle kunne tilbyde dette.
Grunden til at det har haft en så lang udviklingsproces, og stadig ikke er særlig udbredt skyldes at det har været svært og erstatte plastik coatingen for at de kunne indeholde drikkevare. Jeg vil kort gennemgå hvordan denne coating er blevet erstattet nedenunder, du kan også læse mere om det her i dette indlæg.
Coatingen der gør det muligt er lavet af en vandbaseret spredning på hver sin side af papir laget, hvor laget i midten er lavet med kemisk-termomekanisk papirmasse. Jeg vil senere gennemgå nedbrydelse og genanvendelse metoderne for disse papkrus.
Hvilken indflydelse har papkrusene transport metode på deres bæredygtighed?
Transporten er en meget vigtigt faktor når det handler om at nå en deadline. Men transportmetoder har også en stor indvirkning på klimaet. Jeg vil her kort gennemgå de forskellige typer af transport af papkrus og deres co2 udledning under transporten.
Når papkrus er producerede, bliver de pakkede og gjort klar til at blive sendt afsted. Grundet globaliseringen er det meget hurtigere at sende varer rundt i hele verdenen og meget hurtigere end det tidligere har været. De mest brugt transportmetoder er skib, tog, lastbil og nogle gange med fly.
Co2 udledningen af fly er 2 til 3 gange højere end transportmetoder på jorden, da fly flyver med en højere hastighed og de flyver højere op vil gør at co2’en bliver udledt tættere på atmosfæren og har derfor en større indvirkning herpå.
Du kan nedenfor se hvor meget co2 de forskellige farttøjer udleder pr. kilometer af transport. Det bliver vist i gram pr. ton af fragten.
Fly (gennemsnitlig fragtfly B747): 500g
Lastbil: 60 til 150g
Tog: 30 til 100g
Skib: 10 til 40g
For at beregne udledningen af co2 udledningen fra en lastbil skal du tage længden lastbilen har kørt, vægten af lasten og denne specifikke models udledningsfaktor. En lastbil der rejser 1000 miles (ca. 1600 kilometer) med 20 tons last, skal du gange de to tal med hinanden så vi får tallet 20.000 ton-miles. Herefter skal du gange med udledningsfaktoren for modellen, hvor den gennemsnitlige fragtlastbil i USA udleder 161,8 gram co2. pr. ton-miles. Regnestykket vil så være 161,9 x 20.000, som givet den totale sum af 3.236.000 gram af co2 under turen. Hvis vi konvertere det til den standard måleenhed for co2 udledning, altså i ton vil det være 3,24 ton co2 for turen.
Baseret på disse numre og informationerne ovenover kan vi cirka beregne forskellen mellem co2 udledning af et fly og en lastbil.
- Fly for 330 miles, udleder 33 ton co2
- Lastbil for 1000 miles, udleder 3,24 ton co2
Vi skal altså sende 10 lastbiler og alle af dem skal dække over 1000 miles for at udlede den samme co2 udledt af et fly der rejser 330 miles.
Hvad kan papkrus bruges til?
Nu om dage kan papkrus blive brugt i størstedelen af fast food, restauranter og kaffebarer i dag. Du kan også finde dem i mange supermarkeder, da mange familier gerne vil købe 10-20 stk., hvis de skal på picnic eller en lang køretur. Papkrus har gjort det nemt for kunder og andre at nyde en kop kaffe, selv om de har travlt.
Andet end at være brugt i kaffebarer og restauranter, er de også blevet en stor del af festivaler, firma events og messer. Du kan ligeledes finde dem på skoler og hospitaler, hvor mange helst ikke skal røre ved de samme krus igen og igen.
Papkrus bliver også mere og mere brugt til at være reklame for virksomheder, og grunden til at de er blevet så populære med dette formål skyldes de mange design muligheder. Det er skyldes også at der ikke er særlig stor forskel i prisen mellem at købe unbranded eller branded papkrus.
Hvordan bliver papkrus nedbrudt?
I denne sektion vil vi introducere dig til hvad der sker med papkrus efter de har været brugt til deres formål. Det vil yderligere gennemgå de metoder for hvordan de forskellige papkrus typer bliver nedbrudt.
Plastik-fri papkrus
Som vi nævnte ovenfor om plastik-fri papkrus, kan de enten blive genanvendt med deres fulde fibre så de kan blive brugt i produktion af nye papir produkter såsom magasiner eller aviser. Genanvendelse af papkrusene vil nedsætte deres carbon footprint med halvdelen.
Hvis du smider dem i papiraffald eller andre genanvendelse affaldscontainere, vil de blive samlet og sendt til stor papirmøller hvor de kan blive genanvendt. Da plastik-fri papkrus er lavet af nyfældet papkrus, vil de være et værdifuldt produktionsmaterialer og papiret kan genanvendes op til 7 gange og stadig holde kvaliteten.
Hvis de plastik-fri papkrus ikke bliver sendt til genanvendelse kan de nedbrydes i naturen, hvis omstændigheder de er i lever op til forskellige vilkår, dette er fx en bestemt minimumstemperatur. Da de er plastik-fri kan de som sagt også bliver smidt ud sammen med andet papiraffald.
Der er dog nogle problemer med affald institutionerne og deres processer ift. de plastik-fri papkrus. Du kan læse mere om det i vores blogindlæg der dækker alt om plastik-fri papkrus.
PLA papkrus
Bionedbrydelig papkrus er lavet med et tyndt lag af plantebaserede plastik(PLA), som nævnt oven for. Det der skal forstås ved at PLA plastik er bionedbrydeligt er, at de kan nedbrydes i industrielle komposterbare faciliteter.
Plastikken skal således opbevares i nogle bestemte vilkår i mellem 3-6 måneder før de bliver nedbrudt. I princippet bør PLA plastik nedbrydes hurtigere i naturen end almindelig PE-plastik, men dette er ikke en dokumenteret påstand.
Der er ikke særlig mange lande i EU som har disse faciliteter, så vidt vi har kunne researche os frem til. I vores kendskab er det primært Storbritannien som har disse faciliteter, og enkelt fabrik i Sverige. I den anledning så bør PLA papkrusene smides ud med almindelig affald lige præcis som almindelig papkrus.
Normale papkrus
Som beskrevet tidligere er normale papkrus coated med PE-plastik for at de kan holde til drikkevare, dette gør også at de ikke kan nedbrydes/genanvendes i nogle faciliteter. Hvis de bliver smidt i naturen kan det tage flere hundred år før plastikken i sidste ende bliver til mikroplastik.
I de seneste år har fokuset på PE-papkrus steget, og det skyldes at der kom en rapport i Storbritannien som vidste at op mod 2,5 milliarder papkrus blev smidt ud årligt i Storbritannien alene. Dette har dog resulterede i, at der nogle specielle faciliteter i Storbritannien som kan nedbryde almindelige papkrus.
Hvad sker der hvis papkrusene ikke bliver genanvendt? I de fleste lande ender man med at indsamle papkrus med andet madaffald, og det vil her blive afbrændt som biomasse som en energikilde. Det er derfor meget vigtigt at du husker og smide dine papkrus ud med dit madaffald og ikke din papiraffald. Det gør at de hjælper med at lave energi i stedet for at ødelægge en produktion af genanvendt papir.
Hvilke nye innovation er der inden for papkrus?
Dette er det sidste afsnit, og her vil jeg blot gennemgå nogle af de innovative løsninger man arbejder med i papkrus industrien for at producere mere bæredygtige papkrus.
Forbedring af genanvendelses systemerne
Problemet med papkrus der ikke er genanvendelig skyldes at plastik coatingen tilstopper filtrene i papirmøllerne. Storbritannien er gået fra at have to små papir genanvendelse fabrikker til, at have åbnet to mere som er de største af deres slags.
I mellemtiden har kaffebarerne taget ansvaret på sig at finansiere papkrus skraldespande, hvor kunderne kan smide deres kopper i efter brug, så det er nemmere at adskille papkrusene fra det normale affald. Det gør det ligelede nemmere at sende til de rigtig genanvendelses fabrikker.
Hvad gør kaffebarerne?
En fond på en million pund er startet af Starbucks i samarbejde med Hubbub, som skal gå til arbejdet med at mindske papkrus affaldet. De vil investere i og hjælpe udbredelsen af genanvendelses faciliteter i flere lande.
Mange større kæder af karrebarer såsom Starbuck, Costa coffee og andet er begyndt at tilbyde rabat til folk som medbringer deres egne kopperne i stedet for at bruge engangskrus.
CO2 neutrale papkrus
Den store indflydelse som papkrus har er ikke kun på miljøet, men det er også co2 udledningen de har under produktionen, transporten og når de bliver nedbrudt.
Det er desværre ikke muligt at producere eller transportere papkrus uden at de udleder co2. Vi skal derfor lave aktiviteter som er co2 positive for at papkrusene kan blive co2 neutrale. Der er nogle organisationer/virksomheder som arbejder med dette, og nogle af aktiviteter kan f.eks. være at plante flere træer eller hjælpe folk med at isolere deres huse så de ikke skal bruges deres brændeovn lige så meget. Det kan selvfølgelig også være et helt tredje initiativ, hvis dette hjælper positivt på at der bliver udledt mindre co2. Vi laver ikke selv disse aktiviteter, men samarbejde med organisationer der står for at gennemføre aktiviteter på bedste vis.
Hjemmedyrket papkrus
Et innovativt design firma har prøvet at mindske plastik forbruget og co2 udledningen ved gro deres egne kaffekrus fra en frugt. De er lavet af en specielle former for squash, og de groede inde i disse squash.
De lavet de forskellige størrelser ved at 3D printe størrelserne, og så har de puttet dem ind i squashene da de var helt små og har lavet dem gro indtil de blev store nok til størrelse de ønskede. Det tager tre uger for at disse squash går fra at være plantet til at blive den ønskede størrelse af kaffekrusene.
